Julebudskab fra Hans Eminence Ærkebiskop Gabriel af Comane

Det folk, som vandrer i mørket, skal se et stort lys. Du gør jubelen stærk, Du gør glæden stor (Es. 9:ff)

Hierarker, kære fædre Kære brødre og søstre

Julen er kommet, Lysets tid, Frelsens tid, og det er mig en glæde at ønske jer al Fred i anledning af den højtid, som fryder vore hjerter.

Fred på jorden, blandt menneskene god vilje! (Hellige Johannes Chrysostomos’ Liturgi)

Det er mere end 2000 år siden, at Lyset, som omtales i Esajas’ profeti, kom til stede blandt mennesker for atter at give dem håb. Siden denne begivenhed fejrer vi hvert år Kristus, verdens Lys. Men hvilken virkning har menneskevordelsens mysterie i vore liv? Hvilken ændring finder sted i vore hjerter, når vi atter gennemlever denne manifestation af Herrens barmhjertighed og medlidenhed? Er det kort sagt sådan, at vort liv forvandles ansigt til ansigt med dette Milde Lys fra Faderens hellige herlighed (Aftentjenesten)?

Lader vi år efter år dette Lys trænge ind i os og oplyse vort eget mørke? For netop dét er målet for Kristi komme midt iblandt menneskene: At vi hver især, uanset hvilken situation vi måtte befinde os i, trøstes og glædes dybest i vore hjerter.

Vi véd det godt, vi har vore mørke sider! De næres af vore fejl, vore svagheder og vor uformåenhed ... Men da er det vigtigt at huske på, at når vor Herre Jesus kommer midt iblandt os, er det ikke som en dommer, der fordømmer og forkaster os, men som Gud, der ER Kærlighed, og som læger vore smertende sår med Sin barmhjertigheds balsam.

Derfor er det, at vi må glædes i vore hjerter: Guds Lys, som er blidt og levendegørende, gør det muligt for os at se os selv, som vi er. Når vi føler os elsket af Gud, frygter vi ikke længere for at se vor egen elendighed og især ikke at lade Gud selv se os i den tilstand.

Ligesom solen oplyser verden og jager mørker bort, sådan oplyser Jesus hvert menneskes hjerte og gør, at enhver skygge forsvinder derfra.

Men dette finder ikke sted på én gang! Ofte er vi uimodtagelige for den nåde, der tilbydes os. Eller vi tager imod den, men mister den så igen. Men Gud er tålmodig og vedholdende. Han holder udkig ligesom den fortabts søns far, ligesom et lysende

fyrtårn bliver Kristus os et håbets kendemærke, som næres fra en uudtømmelig kilde ved navn Kærlighed. Sådan er det, Lyset kommer til stede i vort mørke, sådan er det, der skaffes os Fred, sådan er det, Livet er til stede overalt i vor væren.

Når Kirken i sin hellige vejledning foreslår os hvert år atter at leve dette mysterie, er det for at vi, skridt for skridt, kan åbne døren for Ham, som har sagt: Jeg er verdens Lys!

Lad os da fryde og glæde os sammen med hyrderne og de vise mænd: Kom, lad os tilbede og falde ned for Kristus! (Den Lille Indgang under Liturgien)

Jeg omfavner jer, brødre og søstre, og jeg tilsiger jer al min kærlighed. Kristus fødes! Lovpris Ham! Amen.

Paris, Hellige Alexander Nevskij Katedralen Julen 2009

+ Ærkebiskop Gabriel Eksark for Den Økumeniske Patriark

Retour haut de page
SPIP